Endelig sejr til damerne!
Det var en vaskeægte super-weekend for FFK, da både dame 1, herre 1 og herre 2 vandt deres kampe mod de respektive Vanløse-mandskaber.
Damernes kamp startede lidt nervøst og allerede efter små 2 min. spil lå bolden i FFK’s mål til en 1-0 føring til udeholdet. Det var en chokstart for FFK og ikke ligefrem det vi havde brug for. Pigerne spillede dog ufortrødent videre og virkede i dagens nærkampe tændte og klar på at hvis sejren skulle i hus, så måtte der kæmpes. Efter ca. 16 min. spil resulterede dette i en udligning ved dagens store profil på FFK holdet. Lotte Lund Larsen tog køkkenvejen og overlistede Vanløses målmand. Blot 2 min. senere var samme kæde igen på spil og efter skudforsøg af Lotte, fulgte Camilla Vekslund op og prikkede bolden i mål til en 2-1 føring.
I pausen var FFK tvunget til en enkelt ændring, da årets måske bedste spiller Mette Østergaard måtte udgå med problemer med vejrtrækningen. Trine Kleist kom på banen og hun takkede hurtigt for tilliden og sendte et tørt trækskud i nettet til stillingen 3-1 efter godt og vel 7 min. spil af 2. periode. 7 min. senere kæmpede Vanløse sig frem til en reducering efter total tumult foran Pia Madsen’s mål. Et lidt dumt og unødvendigt mål, da FFK havde godt styr på begivenhederne. Til sidst i perioden måtte FFK’s back Ann-sofie Andersson udgå med en forstrækning i mavemuskulaturen og FFK ændrede lidt på kæderne og gav plads til en på dagen sulten (det var på tide) Suzanne Mørk.
I pausen var FFK enige om at i dag ville vi f…. vinde og efter bare 4 min. spil blev kampen reelt afgjort da Lotte Lund Larsen igen smed bolden i kassen. Denne gang med et hårdt slagskud på et fremragende oplæg fra Trine Kleist. I den resterende del af kampen havde FFK styr på tingene og til sidst ville Suzanne Mørk og Jane Bertelsen også være med på tavlen og det resulterede i en 5-2 sejr til FFK på en dag hvor tingene for en gangs skyld lykkedes!
Dagens spiller blev Lotte Lund Larsen, efterfulgt af Maja Bagge Petersen der spillede sin første kamp som back (og det gjorde hun skide godt). Også Camilla Vekslund og Eva Marie Lange bør nævnes. De virkede især opsatte og koncentrerede i dag.
lt i alt en god kamp og en god optakt til næste uges kamp mod Danmarksmestrene fra Jægerspris Underducks, hvor FFK stiller op med et par overraskelser i ærmet………
/NP
Kommentarer
Indsend kommentar